Her kommer 'så-er-det-sommer'-salaten, hvor man kan nyde godt af alle de ting der strutter af modenhed lige nu. Nyd den til frokost med lidt lækkert brød eller som tilbehør til grillen. Velbekomme! :)
Melonsalat med avocado og mozzarella (2 personer):
- ½ netmelon
- 2-3 tomater afhængigt af størrelsen
- 1 stor avocado (af Netto/Rema-størrelsen)
- 100 g frisk mozzarella
- ½ spsk olivenolie
- 1 spsk hvidvinseddike
- salt og peber
- evt. lidt frisk basilikum
Skær melon, tomater og avocado i store tern. Pisk olie og eddike sammen i et lille glas eller en skål og smag til med salt og peber. Vend dressingen sammen med grøntsagerne og anret salaten i en skål. Top med mozzarella i passende stykker og evt. lidt hakket frisk basilikum.