Disse lowcarb ostepandekager smager lidt som pizza i pandekageform - absolut ikke nogen dårlig egenskab, hvis du spørger mig! :) Jeg serverede dem med panderistet butternut squash i tern, en rest tomat(suppe)sauce og lidt ekstra revet ost.... Velbekomme :)
Lækre low carb ostepandekager (4 styk):
- 2 æg
- 5 spsk yoghurt
- 2 spsk fintrevet parmesan/pecorino/granspicco (hård, salt ost)
- 2 spsk sesamfrø, kværnet til pulver i minhakkeren eller kaffekværnen.
- 0,5 spsk loppefrøsskaller
- 0,5 tsk salt
Rør alle ingredienserne sammen i nævnte rækkefølge og lad dejen stå og trække 5 minutters tid. Steg så ca. 3/4 dl dej ad gangen i pandekager af ca. 15 cm Ø (hvis de bliver meget større bliver de svære at vende) ved god varme. Vend når pandekagen er gyldenbrun på undersiden.