Quantcast
Channel: Madlaboratoriet
Viewing all 531 articles
Browse latest View live

Noritangruller med syltet laks og peanutdip

$
0
0
Jeg har, hånden på hjertet, ikke prøvet at lave 'rigtig' sushi, men det virker som lidt af et projekt. Disse lowcarb noritangruller med syltet laks er derimod nemme at lave og de smager utroligt meget som sushi. Hertil en lækker peanutdip - velbekomme!



Noritangruller med syltet laks og peanutdip (5 ruller, 1-2 personer):

  • 150 g fersk laks
  • 3/4 spsk salt
  • 3/4 spsk sukker
  • saft af en lille halv citron
  • 5 ark noritang
  • ca. 1/2 lille spidskål
  • 1 snackpeber
  • 1/4 rødløg
  • lidt cremefraiche eller yoghurt til at 'lime' sammen med
  • 1 spsk peanutbutter
  • 2 tsk ketchup
  • 2 tsk soya
  • 2 tsk citronsaft
  • 2 tsk sød chilisauce
  • 0,5 tsk stødt ingefær
Bland salt og sukker og vend den rå laks heri. Læg på et stykke film og dryp citronsaften over. Pak filmen tæt omkring fisken og læg den på køl et par timer. 
Snit kålen helt fint og skær snackpeber i tynde strimler. Hak rødløget fint. Skyl den syltede laks for overskydende salt og sukker og skær den i små stykker/strimler.
Kom en håndfuld kål, nogle strimler snackpeber, lidt rødløg og laks langs med den ene side af noritang-arket og smør den modsatte side med lidt cremefraiche. Rul sammen til en pølse fra fyldsiden mod 'limsiden'. Fortsæt med resten.
Rør peanutbutter med ketchup, soya, citronsaft, chilisauce og ingefær til en dip, der serveres med rullerne.




Lowcarb blomkålstærtebund med fyld af ricotta og friske tomater

$
0
0
Jeg synes tit blomkålspizzabunde bliver lidt kede og porøse i konsistensen, men jeg har flere gange haft gode erfaringer med en slags deep dish udgave af fænomenet, og denne tykke blomkålstærtebund med hørfrø i stede for æg var ingen undtagelse. Både min kæreste og jeg var mildt sagt begejstrede for smagen og så mætter den virkelig godt. Øverst kom en rørt ricottacreme og nogle lækre solmodne tomater. Velbekomme!




Lowcarb blomkålstærtebund med fyld af ricotta og friske tomater (3 personer):
  • 500 g blomkål
  • 250 g broccoli
  • 4 spsk kværnede hørfrø (jeg bruger min kaffekværn)
  • 8 spsk vand
  • 1 tsk salt
  • 3 spsk husk
  • 2 spsk tørristede sesamfrø (de smager af meget mere på den måde!)
  • 6 spsk yoghurt
  • 1 bæger (250 g) ricotta
  • 65 g skyr
  • 0,5 tsk salt
  • en squeeze citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • 1/4 tsk stødt muskatnød
  • 4 solmodne tomater
  • frisk basilikum til pynt
Sæt de kværnede hørfrø i blød 5 minutters tid i vandet i en lille skål. Skær imens blomkål og broccoli i lidt mindre stykker og kør dem til risstruktur i blenderen. Kom dem i en stor skål og rør godt sammen med hørfrøslim og yoghurt. Tilsæt salt, ristede sesamfrø og husk og bland godt. Kom 'dejen' i en velsmurt stor tærteform og tryk den godt sammen og prøv at forme en kant hele vejen rundt. Bag bund ved 190 grader i ca. 35-40 minutter. 
Rør imens ricottaen med skyr, fintrevet/hakket hvidløg og muskatnød og smag til med lidt salt og citronsaft. Skær tomaterne i skiver. 
Lad den færdige tærtebund køle let af og smør ricottacremen ud over den. Fordel tomatskiverne i et pænt mønster ovenpå og pynt med lidt frisk basilikum. Server med en frisk salat.

TIP: Tærten smager også glimrende kold og kan sagtens serveres dagen efter!







Galette med friske figner, blåskimmelost og valnødder

$
0
0
De friske figner er landet i butikkerne og det skal naturligvis udnyttes! Forleden lavede jeg således denne overdådige galette (en rustik tærte bagt uden tærteform) med figner på en bund af ricotta toppet med balsamicoglaze, danablu og valnødder. Sikke en fest! :)



Galette med friske figner, blåskimmelost og valnødder:
  • 1 dl rugmel
  • 1 dl sigtemel
  • 1 dl grahamsmel
  • 0,5 tsk salt
  • 3 spsk yoghurt
  • 6-7 spsk vand
  • et halvt bæger (125 g) ricotta 
  • 1 lille æg
  • 6 friske figner
  • 1,5-2 spsk balsomiceglaze
  • 60 g danablu eller anden hård blåskimmelost
  • 1 håndfuld valnødder, brækket i mindre stykker.
  • rosmarin
Bland de tre slags med og salt. Rør yoghurt og vand i saml til en fast dej, ikke alt for tør, men heller ikke alt for klistret. 
Rør ricottaen sammen med ægget og et drys salt i en skål. Skær fignerne i halve og smuldr blåskimmelosten.
Rul dejen ud i ca. 30 cm i diameter og læg dem på en bageplade med bagepapir. Smør ricottaen ud på bunden, idet du lader der være en bar kant på ca. 3 cm hele vejen rundt. 
læg fignerne ovenpå og dryp balsamicoglazen henover. Drys gavmildt med rosmarin og top med blåskimmelosten. Fold kanterne af dejen op om fyldet og bag galetten ca. 25-30 minutter ved 200 grader. Ved servering toppes med valnødder. Pynt evt. med friske rosmarinkviste.






Karryristet blomkålssalat med tranebær og feta

$
0
0
Jeg er egentlig ret glad for de rå blomkålssalater, men ind i mellem skal der jo lidt afveksling til. Denne salat er med blomkål, der er ristet på panden med mangochutney og karry, som er en sikker vinder-kombination. Hertil en cremet salt feta, sprøde græskarkerner og syrlig søde tørrede tranebær, som giver en god helhed både på farve- og smagsfronten. Velbekomme! :)



Karryristet blomkålssalat med tranebær og feta:
  • ca. 500 g blomkål
  • 1 god spsk mangechutney
  • 1 spsk vand
  • ca. 2-3 tsk god karry
  • salt
  • 1 håndfuld tørrede tranebær (jeg har nogle lækre nogle med orangesmag, som jeg købte hos Trader Joe's, da jeg var i USA)
  • ca. 50 g feta, smuldret
  • 1 spsk græskarkerner
Skær blomkålen i mundrette buketter og rist dem et par minutter på panden i lidt olivenolie med et drys salt. Rør mangochutney og vand og vend blomkålen heri. Tilsæt karry, når blomkålen er ved at være mør, men stadig har bid (!), og vend godt rundt, så krydderiet bliver ligeligt fordelt. Anret blomkålen flot med tranebær, feta og græskarkerner.

Salaten kan nydes lun, men smager også glimrende kold dagen efter!

Svampet lowcarb kokos-bananbrød med chiafrø

$
0
0
Jeg har anskaffet mig en ordentlig sæk (læs: 2,5 kg) chiafrø over Amazon og dem eksperimenteres der med på forskellig vis i mit køkken for tiden. Et af eksperimenterne var dette mel-, sukker- og nøddefri bananbrød, som var virkelig lækkert svampet og mættende. Det er næsten kageagtigt i konsistens og smag, men indeholder alverdens sunde sager fra bl.a. chiafrøene, så det kan både spises til morgenmad, til kaffen, som snack eller dessert! Velbekomme :)




Svampet lowcarb kokos-bananbrød med chiafrø:
Opskriften er mere eller mindre adopteret fra bloggen Nyoutricous
  • 380 g godt modne bananer (ca. 3 forholdsvis store)
  • 3/4 dl smeltet kokosolie
  • 3/4 dl mælk eller vand
  • 4 store æg
  • 1,5 dl kokosfibre
  • 3/4 dl chiafrø
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 spsk kanel
Blend bananerne til en glat puré og rør dem med den smeltede kokosolie, mælk/vand og æg. Rør så chiafrø, salt, bagepulver og kanel grundigt i og til sidst kokosfibrene. Dejen bliver ret tyk på dette tidspunkt. Lad den stå og trække 10-15 minutter, så kokosfibre og chiafrø kan svulme op og hæld så dejen i en, gerne, lille brødform på ca. 1,5 liter beklædt med bagepapir (jeg kom selv til at hælde dejen i en temmelig stor brødform, og det skete der såmænd ikke noget ved - andet end at man så får et ret flat brød! ;p). 
Bag brødet ved 180 grader i ca. 60 minutter og løft det ud af formen   i bagepapiret. Læg brødet (forsigtigt, da det er ret blødt!) på en rist og lade det køle rimeligt af, inden du skærer det i skiver og nyder med smør og en varm kop te! :) 






Sticky Honey Sesam Chicken

$
0
0
Jeg kan ret godt lide mad, der indeholder den der sur-sød-smag. Denne simple og hurtige kinesisk inspirerede kyllingeret med honning, soya og sesam er ingen undtagelse. Server som her til dampet broccoli eller en wokret. Velbekomme :)




Sticky Honey Sesam Chicken (1 person):
  • 1 kyllingebryst (ca. 130 g)
  • 1 lille spsk honning
  • 1 spsk soya
  • 2 tsk æblecidereddike
  • 0,6 spsk sweet chili sauce
  • 1 lille spsk sesamfrø, ristet på en varm, tør pande
Skær kyllingen i mindre stykker og steg dem på panden i lidt olie. Når de er gennemstegt tilsættes honning, soya, eddike og chili sauce og der vendes rundt til kyllingen har et let karamelliseret udseende. Drys med de ristede sesamfrø og server med dampet broccoli eller wokgrøntsager.

Dampede rødspættefileter med speltkerner og smørstegt fennikel og spidskål

$
0
0
Jo ældre jeg bliver, jo mere kedeligt synes jeg, det er med sådan en traditionel paneret rødspættefilet. Nogen vil måske sige, at det er fordi, jeg ikke har fået det serveret ordentligt så, men summasummarum, så var det i hvert fald ikke dén behandling, jeg ville give mine rødspættefileter, da jeg kom hjem med et nedsat fund. I stedet blev det til disse dampede ruller på et leje af smørstegt fennikel (min favorit-måde at få fennikel på!). Velbekomme! :)




Dampede rødspættefileter med speltkerner og smørstegt fennikel og spidskål (2 personer):

  • 250 g friske rødspættefileter uden skind
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 3 laurbærblade
  • 1 fennikel på størrelse med en knyttet (dame)hånd
  • smør til stegning
  • ca. 250 g spidskål
  • godt 1,5 dl speltkerner (tørt mål)
  • evt. 0,5 bouillonterning
  • salt
  • frisk dild til pynt

Kog speltkernerne i rigeligt vand sammen med bouillon eller salt, ca. 20 minutter. Skær fennikelen i papirtynde skiver og spidskålen i strimler. Rist begge dele på panden i en god klat smør til de er møre, men stadig har en smule bid. Smag til med salt.
Kom en smule vand i bunden af en lille gryde (du kan bruge den samme som til speltkernerne) sammen med eddike og laurbærblade og et drys salt og bring det i kog. Rul fiskefileter sammen til små ruller (du kan evt. lige dele fileterne i to på langs, hvis de er store) og læg dem forsigtigt ned i gryden. Læg låg over og lad dem dampe 5 minutters tid, eller til de er færdige. Anret fennikel-kålblanding med fiskerullerne og speltkernerne og pynt med lidt friske dildkviste. Server evt. med en sur-sør chutney eller salsa. 






Blomkåls-couscous med friske figner, mandler og persille

$
0
0
Denne low carb blomkåls-couscous serverede jeg forleden som tilbehør til nogle bagte fyldte auberginer. Den er dejlig frisk i smagen og nem at tilberede, foruden at den er propfuld af vitaminer! ;) Velbekomme 




Blomkålscouscous med friske figner, mandler og agurk:
  • 1 lille blomkålshoved
  • en halv agurk
  • 3 friske figner
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 lille potte persille
  • 1,5 spsk olivneolie
  • saft og revet skal af en halv økocitron
  • 0,5 tsk salt
  • evt. et nip stødt muskat
Skær blomkålen i lidt mindre stykker og puls til ris i blenderen. Skær agurken i halve skiver eller tern og fignerne i tynde både. Hak persillen og vend den sammen med blomkål, olie, salt, evt. muskat, citronskal og -saft. Skær mandlerne i splitter og rist dem på en varm, tør pande, eller i ovnen på et stykke folie, hvis du alligevel har gang i den. Vend figner og agurk forsigtigt i salaten og top med mandlerne.


Grønkålssalat med gule beder, linser og syltede rødløg

$
0
0
For tiden kan man få beder i alle mulige farver i Kvickly; røde, gule og stribede. Jeg købte en portion af de gule, som foruden at være utroligt lækre (det understregede kæresten flere gange) også er meget smukke i en salat som denne med grønkål, linser og pink syltede rødløg. Velbekomme! :)



Grønkålssalat med gule beder, linser og syltede rødløg (middagsret til 3):
  • 1,5 dl grønne linser
  • ca. 200 g grønkål (klargjort vægt uden stilke)
  • 800 g gule beder (vægt før trimning og skrælning)
  • 1 syrligt æble
  • 2 gode spsk olivenolie
  • 2 gode spsk æblecidereddike
  • 3 tsk dijonsennep
  • 0,5 tsk salt
  • peber
  • syltede rødløg ad libitum (opskrift her)
Kog linserne møre i letsaltet vand, ca. 15 minutter. Fjern stilke, toppe og evt. mærker på de gule beder og skær dem i halve eller kvarte efter størrelse med skrællen på. Kog dem ligeledes møre i letsaltet vand, ca. 20-25 minutter. Hak grønkålen fint og pisk olie, eddike, sennep, salt og peber sammen til en dressing og vend den i grønkålen. Vend de kogte rødbeder og linser i og server med syltede rødløg. 






Bruchetta med ricotta, friske figner og valnødder

$
0
0
Disse smukke og delikate bruchetta er en dejlig sammensætning mellem cremet ricotta, søde friske figner dryppet med lidt honning og lidt knas fra valnødder. Server dem til brunch eller som del af et tapasbord eller som tilbehør til suppe. Velbekomme :)


Bruchetta med ricotta, friske figner og valnødder (4 stk.):

  • 125 g ricotta
  • 1 spsk lime/citronsaft
  • salt
  • 2 friske figner
  • 2-3 tsk honning
  • 4-6 valnøddekerner
  • 4 skiver brød, gerne af en italiensk slags (jeg brugte selv nogle flækkede boller)
  • evt. lidt frisk basilikum eller timian til pynt
Rist brødet og rør ricottaen med limesaft og smag til med salt. Smør brødene med ricottacremen. Skær fignerne i skiver og læg dem oven på ricottaen. Dryp med honning og top med valnødder og evt. lidt grønt.

Lowcarb bananmuffins

$
0
0
Der lå en ordentlig portion alt for overmodne bananer i køleskabet, så inspireret af det bananbrød med kokosfibre og chiafrø, jeg har lavet tidligere, besluttede jeg mig for at lave nogle muffins i anledning af at jeg har anskaffet mig noget silikoneforme i IKEA. Det fungerede rigtig godt faktisk, og muffinsene egner sig godt både til morgenmad (mætter enormt med det høje fiberindhold!) og som snack. Velbekomme!




Lowcarb bananmuffins (9 stk.):
  • 5 overmodne bananer (ca. 500 g)
  • 25 g kværnede mandler (jeg malede dem i min kaffekværn - en minihakker kan sikkert også bruges)
  • 4 medium æg
  • 1 spsk kanel
  • 1 knsp vanillepulver
  • 75 g kokosfibre
  • 2 tsk bagepulver
  • Evt. lidt hakket chokolade og/eller nødder
Purér bananerne med en stavblender og rør æggene ud heri. Tilsæt kanel og vanille og bagepulver og rør herefter mandelmel og kokosfibre i. Tilsæt evt. chokolade eller nødder. Kom dejen i ca. 9 muffinforme (jeg brugte nogle silikonforme) og bag dem ca. 30-35 minutter ved 200 grader. Lad dem køle let af og vend dem ud af formene. Server evt. med en klat yoghurt med lidt vanille i. 

Opbevar i en lufttætbeholder eller plasticpose, evt. på køl. De holder snildt 3-4 dage.








Porre-linsesalat med druer, feta og valnødder

$
0
0
Denne lækre salat har lidt af det hele; salt, sødt, syrligt, fedt, saftigt og knas. Den smager super godt og mætter helt enormt. Den kan derfor sagtens gøre det ud for et måltid i sig selv! Velbekomme :)



Porre-linsesalat med druer, feta og valnødder (middagsret til 2-3 personer):
  • 2 porrer
  • 2 dl belugalinser
  • salt
  • 1+1 spsk æblecidereddike
  • 2-3 tsk dijonsennep
  • 250 g stenfri druer
  • 60 g feta
  • 1 god håndfuld valnødder
  • evt. lidt lækker olie (jeg har fx en virkelig lækker valnøddeolie, som smager helt fantastisk!)
Kog linserne møre i letsaltet vand, ca. 20 minutter. Skær porrerne i tynde ringe og damp dem møre ved at komme en smule vand i bunden af gryden sammen med et salt og 1 spsk æblecidereddike. Bring i kog og lad det dampe under låg 2-3 minutters tid. Hæld overskydende vand fra og damp porrerne tørre. Samme gøres med linserne.
Skær imens druerne i halve, bræk valnødderne i stykker og smuldr fetaen. Vend porrer og linser sammen med eddike og sennep. Anret på en tallerken med vindruer og feta og top med valnødderne og evt. lidt lækker olie. 




Bagte auberginer med krydret fyld

$
0
0
Jeg er elsker mellemøstligt krydret og denne ret er da også lavet med inspiration fra disse himmelstrøg. Det er meget simpelt - og utroligt lækkert! ;) Auberginerne bages med en velkrydret fars ovenpå, og med en frisk salat til har man faktisk et måltid. Velbekomme!


Bagte auberginer med krydret fyld (2 personer):

  • 1 stor aubergine
  • 250 g hakket oksekød
  • 1 lille rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 3/4 tsk salt
  • 2 tsk oregano
  • 1 tsk mynte
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk stødt koriander
  • 0,5 tsk muskat
  • 2 tsk paprika
  • 1 lille æg
Hak løg og hvidløg fint og rør dem sammen med kød, krydderier, salt og æg. Skær auberginer over i to lige store dele på langs og drys med salt. Fordel farsen på dem og bag ved 200 grader i ca. 35 minutter lavt i ovnen. Server med en frisk salat og evt. en yoghurt-tahindressing.






Lowcarb gyros med radiser og agurk i ricottacreme

$
0
0
Denne ret er egentlig lidt af et restebord. Da jeg lavede de fyldte auberginer forleden, lavede jeg dobbelt portion af farsen og bagte frikadeller af den anden halvdel, som jeg gemte i køleskabet. Frikadellerne blev serveret som en slags gyros med lækre overskydende lowcarb hotdogbrød fra en anden aften, og så havde jeg lige et halvt bæger ricotta og nogle radiser, der trængte til at blive brugt - og voilá; Så var der aftensmad! :)



Lowcarb gyros med radiser og agurk i ricottacreme (2 personer):
Form farsen til deller og steg dem på en pande eller bag dem i ovnen på en bageplade. Du kan evt. varme hitdogsbrødene ved samme lejlighed.
Skær radiserne i tynde skiver og agurken i tern. Vend med en creme rørt af ricotta, skyr, sennep, citronsaft og honning. Smag til med salt og server med frikadeller og grøntsagsbrød.






Hjertesalat med avocado, friske figner og tahincreme

$
0
0
Jeg nyder fortsat at det er sæson for friske figner, og en aften fik jeg således denne lækre salat at spise. Fignerne går rigtig godt i spænd med nøddeagtige smage, så her er salaten toppet med en lækker, tyk tahincreme. Velbekomme! :)


Hjertesalat med avocado, friske figner og tahincreme (middagsret til 1 person, tilbehør til 2):
  • 1 hjertesalat
  • 1 frisk figen
  • 1 lille moden avocado
  • 1 forårsløg
  • ca. 8 cm agurk
  • 2-3 tsk citronsaft
  • salt
  • 1 spsk kvark eller skyr (eller bare et tyktflydende mejeriprodukt)
  • 1 tsk tahin
  • 0,5 tsk honning
  • evt. 1 tsk sesamfrø
Pluk salaten i grove stykker og skær forårsløg i tynde ringe. Skær agurken i halve skiver og avocadoen i tern. Anret alle fire dele på en tallerken og top med den friske figen i tynde både. Rør kvark, tahin, honning og citronsaft sammen i en lille skål og smag til med salt. (Dryp i øvrigt også avocadoen med lidt citronsaft og giv den lidt salt.) Top salaten med tahincremen og evt. lidt sesamfrø til pynt.





Sunde chokolade-kaffe-cheesecakebars

$
0
0
Jeg er blevet lidt bidt af at lave sunde cheesecake (læs: som jeg kan spise til morgenmad! ;) ), så her kommer endnu en. Denne gang med chokolade- og kaffesmag og en blød kanelkage-agtig bund. Nyd den som den er eller med et drys lakrids, hvis du er på den vogn! ;) Velbekomme!



Sunde chokolade-kaffe-cheesecakebars (8 stk.)
  • 100 g overmoden banan
  • 1 stor spsk husk
  • 1 spsk kanel
  • 3 spsk/10 g pofiber (kan erstattes af kokosfibre)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 150 g ricotta
  • 350 skyr
  • 3 små æg
  • 25 g kakao
  • 3 tsk instantkaffepulver (kan evt. udelades)
  • 1 knsp. vanillepulver
  • sødemiddel efter smag eller svarende til ca. 120 g sukker (jeg brugte Isis Perfect Sød)
Purér bananen med en stavblender og rør mosen med kanel, husk og pofiber. Tilsæt bagepulver og salt og fordel dejen i en smurt bageform (jeg bruger en der er ca. 15x22 cm). Forbag bunden ved 200 grader i 8-10 minutter, mens du forbereder fyldet. 
Pisk ricotta, skyr og æg grundigt og rør kakao, instantkaffepulver, vanille og sødemiddel i. Hæld massen på dne forbagte bund og bag kagen ved 180 grader i 30-35 minutter, eller til den virker fast. Kagen skal stadig være en smule blævrende i midten, hvis du ryster på fadet. Lad den køle helt af på køkkenbordet i formen og dæk den så med film og stil den i køleskabet 3-4 timer eller natten over. 
Kagen holder sig fint på køl i 3-4 dage.








Mørbrad i safranflødesauce med appelsin og blomkålsris

$
0
0
Min storebror var i Afrika, nærmere bestemt Tanzania og Zanzibar i sommerferien og han bragte en gave med hjem til mig fra en krydderiplantage bestående af en masse små poser med forskellige krydderier. Blandt dem var et minibrev med hidsigt orange safran, og jeg har længe grublet over hvad jeg skulle ofre det på. Men så faldt jeg over en billig nedsat svinemørbrad i Netto og kom i tanke om en af min barndomslivretter: mørbrad i appelsin-flødesauce. Det blev løsningen og resultatet var helt fantastisk lækkert! Velbekomme :)




Mørbrad i safranflødesauce med appelsin og blomkålsris (2-3 personer): 
  • 1 svinemørbrad (500 g)
  • 2 (rød)løg
  • 3 store gulerødder
  • 2,5 dl god appelsinjuice, gerne en lidt syrlig af slagsen
  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 g safran
  • 1 tsk spidskommen
  • 0,5 tsk kanel
  • salt og peber
  • 1 stort blomkål
  • 2-3 spsk grofthakket persille
  • 2 spsk saltede peanut
  • 3-4 små blommer
  • 1 spsk olivenolie
Skær løgene i tynde både og svits dem i lidt olie i en stor gryde. Kør mørbraden ved løgene og brun den på alle sider. Skær Gulerødder i grove stykker og kom dem i gryden sammen med appelsinjuice, fløde safran, spidskommen og kanel. Bring det i kog, skru ned for varmen og lad dem simre under låg 35-40 minutters tid. Tag mørbraden op af gryden og skær den i tykke skiver og læg dem ned i saucen igen. Smag til med salt og peber og varm igennem.
Mens mørbraden simrer skæres blomkålen i mindre stykker og køres til risstruktur i blenderen. Vend med olivenolie og smag til med salt og peber. Skær blommerne i tynde både og vend dem i blomkålen sammen med persille og top med peanuts.
Server blomkålscouscousen med den varme mørbradgryde.





Vegetariske spinat-bøffer med hytteost

$
0
0
Disse vegetariske spinatbøffer er virkeligt fulde af smag og mætter godt med det høje proteinindhold fra hytteost. Fidusen med dem er, at hytteosten under den relativt lange stegetid smelter ligesom 'rigtig' ost, hvilket får dellerne til smage tilsvarende 'cheesy' -  uden fedtet fra en regulær ost. Vi var ret begejstrede, kan jeg vist roligt sige! Velbekomme :) 


Vegetariske spinatbøffer med hytteost (8 store):
  • 1 lille rødløg
  • 200 g hytteost
  • 2 små æg
  • 3 spsk husk
  • 1 spsk pofiber
  • 3/4 tsk salt
  • 4/tsk muskat
  • 2 tsk garam masala
  • 400 g helbladet frossen spinat
Tø spinaten i en lille gryde og damp så meget væde væk som muligt. Hak løget fint og rør det med hytteost, æg, husk og pofiber. Rør spinaten heri sammen med salt og muskat. Lad 'farsen' stå og trække 5 minutters tid og fibrene kan suge noget væde. Sæt så farsen i flade bøffer på en pande med lidt olie, idet du sørger for at trykke den godt sammen og skubbe kanterne ind. Steg ved jævn varme 3-4 minutter og vend på den anden side. De vil være meget løse  strukturen første gang de vendes, men steg dem et par gange på hver side og efterhånden vil de blive mere faste i konsistensen i takt med at hytteosten smelter. 
Server som tilbehør til en salat eller ris, som bøf i en burger eller som fyld i wraps. 




Cremet blomkålssuppe med butternut squash og karry

$
0
0
Her kommer en smuk, gyldenorange suppe, der varmer og mætter dejligt på en kold efterårsdag. Den let sødlige smag fra butternut squash og blomkål har fået selvskab af den krydrede curry og cremet fløde tilsat lidt kant fra den syrlige limesaft. Velbekomme! :)


Cremet blomkålssuppe med butternut squash og karry (3-4 personer):
  • 1 mellemstort blomkål (600 g, klargjort vægt)
  • 400 g butternut squash (klargjort vægt)
  • 1 liter vand
  • 3 fed hvidløg, grofthakket
  • 1 bouillonterning
  • 4 spsk tomatpuré
  • 1 spsk karry
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 dl fløde
  • 1 spsk lime- eller citronsaft
  • 1 tsk honning
  • salt
Skræl butternutsquashen og skær den i store tern. Skær ligeledes blomkålen i grove stykker og kom begge dele i en gryde med vand, hvidløg og bouillon. Lad det koge ca. 15-20 minutter eller til grøntsagerne er helt møre. Tag gryden af blusset og purér med en stavblender til en glat mos. Rør fløde, tomatpuré, limesaft, honning og krydderier i og smag til med salt.
Server evt. med en klat cremefraiche, skyr eller lignende og ristet brød. 





Spicy tundeller med guacemole

$
0
0
Disse tundeller er hurtige og nemme at tilberede og er det også en studentervenlig måde at få en dåse tun til at strække lidt længere. Smagen er kraftfuld og lidt anderledes end de ting man normalt sætter tun i selskab med, men absolut ikke ringere! Velbekomme :) 


Spicy tundeller med guacemole (6-8 stk.):
Opskriften er adopteret herfra
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 (rød)løg
  • 1 dåse tun
  • 1 lille æg
  • 1 spsk tomatpure
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk spidskommen
  • 0,5 tsk salt
  • 1 spsk kokosfibre (alternativt bare mel)
---
  • 2 små modne avocadoer
  • 1 fed hvidløg, fintrevet
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 spsk yoghurt/skyr/cremefraiche
  • et nip salt
Riv hvidløgene fint og løget groft. Rør begge dele grundigt sammen med tun, æg, tomatpuré og krydderier. Rør tilsidst kokosfibrene i og lad farsen trække fem minutters tid.
Form farsen til frikadeller, der trykkes flade på en pande med en smule olie. Steg ved svag til jævn varme 3 minutter tid på hver side. 
Mos avocadoerne groft med en gaffel og rør med hvidløg, citronsaft og yoghurt. Samg til med salt og server med tundellerne og en frisk salat.



Viewing all 531 articles
Browse latest View live


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>