Her kommer en piftende flot og frisk salat som passer godt til fx wok og retter med kylling. Velbekomme :)
Asiatisk salat med edamamebønner og sort sesam (2-3 personer):
- 2 store gulerødder
- ca. 150 g edamamebønner
- 1/4 stor blomkål
- 1 spsk sorte sesamfrø
- 1 spsk fintrevet frisk ingefær
- 2 tsk honning
- saften af 1 stor lime
- ½ spsk citronolie, olivenolie eller sesamolie
- 1/4 tsk salt
Riv gulerødderne og snit blomkålen helt fint. Pisk ingefær, honning, limesaft, olie og salt sammen til en dressing og vend den sammen med grøntsager, bønner og sesamfrø.