Ja, nu har de fleste selvfølgelig snart sommerferie, men derfor kan det jo være fint nok at kigge efter inspiration til madpakken alligevel - eller måske til en studentergildet! ;-) Disse nemme tundeller er klar i en håndevending og kan fx også serveres som del af et tapasbord eller en sommerbuffet. Velbekomme! :-)
Nemme tundeller med gulerod og karry (giver 6 stk.):
- 1 dåse tun
- 1 stor gulerod
- 1 stort æg
- 2 små fed hvidløg
- 2 tsk karry
- 1 tsk paprika
- 1 tsk ingefær
- 0,5 tsk salt
- 1 spsk kokosfibre
Riv guleroden og hvidløgsfedene fint og rør begge dele sammen med tun, æg og krydderier. Tilsæt kokosfibrene og bland godt. Form 'farsen' til ca. 6 frikadeller og steg dem ved jævn varme i lidt olie 2-3 minutter på hver side. Server med en frisk salat og evt. en yoghurtdressing.