Pandekager kan man andrig få nok af, og slet ikke når fyldet kan varieres i det uendelige. Her kommer opskriften på et spicy blomkålsfyld og en lækker forfriskende salsa med jordbær og melon. Velbekomme! :)
Pandekager (ca. 8 stk.):
Pandekager med spicy blomkål og jordbær-melonsalsa (2-3 personer):
Pandekager (ca. 8 stk.):
- 3 æg
- 4 dl mælk
- 3/4 tsk salt
- 250 g mel
Pisk æg, mælk og salt sammen og rør melet i. Lad dejen hvile 10 minutters tid og hæld ca. 1 dl dej på panden for hver pandekage.
Spicy blomkål:
- 1 stort blomkålshoved
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk ketchup
- 1 spsk sød chilisauce
- 1 spsk karry + paprika
- ½ spsk spidskommen + garam masala
- 2 tsk stødt ingefær
- salt
Skær blomkål i passende små stykker og hak hvidløget. Svits begge dele i olivenolie og hæld en lille smule vand i bunden af gryden. Rør, ketchup, chilisauce og krydderier sammen i en lille skål og vend det i blomkålsgryden. Varm igennem og smag til med salt. Blomkålen skal endelig bevare lidt bid!
Jordbær-melonsalsa:
- 1 netmelon
- 10 jordbær
- evt. ½ spsk sød chilisauce og lidt citronsaft
Skær begge dele i små tern og vend sammen. Ønskes en lidt spicy version vendes chilisauce og et par dryp citronsaft forsigtigt i. Du kan også bytte halvdelen af melonen ud med agurk.