Quantcast
Channel: Madlaboratoriet
Viewing all articles
Browse latest Browse all 531

Appelsin- og hvidløgsmarineret mørbradfad med rosmarin og fennikel

$
0
0
Jeg fortsætter min appelsinmani med endnu en mørbrad-opskrift, denne gang i ovn og på et leje af fennikel, der bliver møre som smør i den lækre flødesauce. Say no more, say no more! ;-) Velbekomme.



Appelsin- og hvidløgsmarineret mørbradfad med rosmarin og fennikel (ca. 3 personer):
  • 1 økoappelsin, saft og skal
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1,5 spsk olivenolie
  • 1,5 tsk æblecidereddike
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 svinemørbrad, 500 g (kalv kan sikkert også sagtens bruges)
---
  • 2 fennikel
  • 1,5 dl fløde
  • 1 stor appelsin (eller ca. 1 dl appelsinjuice)
  • salt
Riv appelsinskallen fint og pres saften ud i en lille skål. Rør olie, fintrevet hvidløg, eddike og salt i og kom marinaden i en frostpose sammen med mørbraden. Læg den på køl et par timer eller hele dagen.
Ved tilberedning skæres de to fennikel i tynde både og lægges i et ildfast fad. Pres appelsinen henover og hæld fløden vend. Giv det et godt drys salt og vend rundt i det. Læg den marinerede mørbrad ovenpå og bag ca. 1 time ved 200 grader. Vend mørbraden halvvejs inde i bagetiden. Skær den færdige mørbrad i tykke skiver og server med (blomkåls)ris og en frisk rødkålssalat. 

Viewing all articles
Browse latest Browse all 531


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>