Det er en fast tradition at gå på hybenrov hver sommer, når familien er samlet i mine forældres sommerhus. Der er meget arbejde med at pille dem, men de har en fantastisk smag og er propfulde med vitaminer, så det er arbejdet værd. Kombinationen med æble er ofte anvendt i marmelader og i denne tærte er desuden kommet et låg af kokoscrumble, som også var en utroligt vellykket makker til de røde bær. Velbekomme! :)
Fyld:
Hyben-æblekage med kokoscrumble (ca. 8 prs.):
Fyld:
- 500 g udkernede hyben
- 3 medium æbler
- 2 spsk rørsukker
- 1 spsk revet frisk ingefær
Kom alle ingredienser i en gryde med en anelse vand i bunden og kog ved svag varme i ca. 30 minutter til en tyk kompot.
Låg:
- 1 æg
- 125 g blødt smør
- 125 rørsukker
- 100 g kokosrasp
- fintrevet skal af 1 øko-citron
- 60 g mel
- 2 tsk vanillesukker
- 0,5 tsk bagepulver
Pisk smør og sukker sammen og pisk ægget og citronskal i. Rør kokosrasp i og herefter mel, vanillesukker og bagepulver.
Kom hybenkompotten i et tærtefad og fordel kokoscrumblen ovenpå.
Bag ca. 20 minutter ved 180 grader, eller til låget er gyldent.